Den første politiaktivitet

Borre kommunestyre vedtok i sitt møte den 18.mars 1850 etter henvendelse fra verftets ledelse å bidra med 200 speciedaler (rundt 800 kroner) årlig til to politibetjenter. Verftet skulle bidra med et tilsvarende beløp. Foranledningen til at denne særordningen ble innført skal ha vært ”overhåndtagende drikfældighed og ueksemplarisk orden og sædelighed” blant den store tilstrømning av fremmede folk til marineetablissementet på Horten, heter det i kommunestyrets behandling av saken. Folkemengden i det nye tettstedet vokste raskt, fra ca. 700 mennesker i 1845 til rundt 2000 i 1851.

Samtidig ble det ved kongelig resolusjon av 17.5.1850 bestemt at Marinedepartementet skulle anvende inntil 200 spd. årlig til et ekstraordinært politioppsyn ved Horten verft og den nærmeste omegn. Beløpet skulle taes fra de midler som var bevilget til tilfeldige og uforutsette utgifter ved marinen. Marinedepartementet ble også pålagt å føre opp et tilsvarende beløp i sitt budsjettforslag.

Den norske Regjerings underdanigste Indstilling af 4de Mai 1850, der ved Kongelig Resolution af 17de samme Maaned naadigst er bifaldt . Chefen for Marine-Departementet, Statsraad Erichsen, har underdanigst foredraget følgende :

Igjennem Jarlsberg og Laurvigs Amt er til Departementet under 13de August f. A. Indkommet en Forestilling fra Fogden i Jarlsbergs Fogderi, dateret 11te Juni f. A., hvori denne Embedsmand henleder Opmærksomheden paa den paatrængende Nødvendighed af, at der etableres et extraordinairt Politiopsyn ved Hortens Værft til Forebyggelse af de fornemmelig i den senere Tid hyppigt forefaldende Politiuordner og Lovovertrædelser sammesteds.

Fogden udhæver i denne Forestilling, at det er tileven saameget mere nØdvendigt at træffe en saadan Foranstaltning nu, efterat Brændeviinsudskjænkningen ved Værftet er forbudt, som denne Forføining har givet Anledning til en udbredt Brændeviinshandel i Smug rundt om paa det Værftet tilstødende Territorium, hvorunder Brændeviinet fortæres i større Samlinger og under idelige Optøier af de ved Værftet sig opholdende Arbeidere, hvilke Uordener det er uoverkommelig for den nærmeste Politiofficiant, Lensmanden i Borre Sogn, at forebygge, medmindre fornøden Assistence dertil kan blive ham given. Fogden antager derhos, at det nærmest maatte paahvile Hortens Værft, ved hvilket de paapekede Uordener efter hans Formening hovedsagelig foranlediges formedels den Ansamling af Arbeidsfolk, samme har bevirket, og hvilket det derhos nærmest maa interessere at see tilbørlig Orden overholdt, at lønne det Par Politibetjente, som det ifølge hans Fremstilling maa ansees uomgjengelig fornødent at ansætte ved Værftet. Ligesom Fogderiet har ogsaa Horten Værft under 6te August f. A. erklæret sig for Ønskeligheden at et eget Politiopsyn paa Horten, baade for at hæmme de Uordener, som paa Stedet og i den nærmeste Omegn inden Værftets Grændser ofte finde Sted, som ogsaa til at forebygge de ovenberørte Overtrædelser af Brændeviinslovgivningen. Værftet havde derfor ogsaa, hvis ikke ovenanførte Forestilling var indkommen fra Fogderiet, besluttet at indgaae med en særskilt Forestilling om denne Gjenstand, idet det fuldt vel indsaaes, at hverken nysnævnte Embedsmand eller Lensmanden i Borre, der begge boe længere fra Stedet og desuden havde mange andre Forretninger at varetage, kunne hæmme det paaklagede Uvæsen, med mindre en Assistence som den foreslaaede dertil tilstaaes dem. Værftet antager med Fogden, at det til Hensigtens Opnaaelse for det første vil være tilstrækkeligt, at 2 duelige Politibetjente ansættes paa Stedet, hvilke da ene og alene maatte sortere under bemeldte Embedsmand som deres Foresatte, og af ham meddeles de fornødne Instructioner. Derimod antager Værftet ikke, at Udgifterne ved denne Foranstaltning nærmest skulle vedkomme det eller Marinens Fond.

Thi uagtet det vistnok ei kan nægtes, at Anlægget paa Horten nærmest har han foranlediget

de paaklagede Uordener, saa anseer Værftet det dog paa den anden Side ogsaa vist, at de ligesaa hyppigt begaaes af Folk, der enten for at afsætte deres Varer eller af andre Grunde søge til Horten, som af Værftets egne Arbeidere. Da derhos den væsentlige Grund, hvorfor et saadant extraordinairt Politiopsyn burde etableres der, efter Værftets Formening er de hyppige Overtrædelser af Brændeviinslovgivningen, og da Hæmmelsen heraf synes ligesaameget at maatte interessere Communen som Værftet, antager dette, at Udgifterne for endeel bør falde Bygden tillast, hvis Fattigtasse desuden nyder godt af de Mulkter, der indkomne ved Opdagelsen af atternævnte Lovovertrædelser.

Siste del av «Indstillingen af 4de Mai 1850» lyder :

Departementet er af den Formening at der snarest mulig bør udvirkes naadigst Bestemmelse

for Udredelsen af de fornødne Beløb for Værftets Vedkommende til et extraordinairt Politiopsyn ved Horten, hvilket ansees paatrængende fornødent, enten en tilsvarende Bevilgelse kommer til at finde Sted fra Communens Side eller ikke. Man skal herved ikke lade uanmærket, at om der end i Anledning af den nylig indtrufne Vacance i Søetatens Auditeur-Embede skulde findes tilraadeligt, at den nye Auditeur ansættes ved Hortens Værft, der nu er bleven Marinens Hovedværft, istedetfor som hidtil i Fredriksværn, hvorved det tillige kunde paalægges ham at fungere som Politimester paa førstnævnte Sted, vil det her foreslaaede lavere Politiopsyn ingenlunde derfor blive mindre fornødent, hverken idethele eller for endeel. Efter det saaledes AnfØrte skal Departementet tillade sig overeensstemmende med Amtets Forslag, at indstille at et Beløb af indtil 200 Spd. aarlig naadigst maa befales udredet af de til tilfældige og uforudseede Udgifter ved Marinen bevilgede Summer, samt at det lige naadigst maa blive Departementet paalagt at opføre et lige Beløb paa det næste Storthing forelæggende Budgetforslag, for at Sagen kan blive undergivet den bevilgende Myndigheds Afgjørelse. Den spesielle Anvendelse af det foreslaaede Beløb bør formeentlig ligesom de øvrige Detailler ved Sagens Ordning, blive Gjendstand for nærmere Afgjørelse af Departementet, hvis nærværende Forslag maatte vinde Deres Majestæts naadigste Bifald. I Henhold til Foranførte, der af Statsraadets øvrige Medlemmer i det Væsentlige tiltrædes, indstilles underdanigst:

1) At Marine-Departementet naadigst bemyndiges til indtil videre at anvende et Beløb af indtil 200 Spd. aarlig af de tilfældige og uforudseede Udgifter ved Marinen bevilgede Midler til et extraordinairt Politiopsyn ved Horten Værft og i sammes omegn, og

2) At der lige naadigst paalægges Marine-Departementet at opføre et lige Beløb aarlig til samme Øiemed paa næste Storthing forelæggendes Budgetforslag.

Vi siterer Johan Becks bok :Horten – Kort Omrids af Stedets Historie. Angaaende ædruelighetstilstanden har denne jo på et sted hvor verftsanlægget havde hidført saa mange fra de forskjelligste kanter, ikke alltid været saa god som ønskelig kunde være. I en udtalelse af Borre formandskab af 25/8 1851 anføres bl. a. : «Hortens verftsanlæg lokkede en mængde mennesker til bygden i haab om ved verftet at finde arbeide. Men en sørgelig erfaring har desværre godtgjort, at ikke alle disse indflyttede har afgivet eksempler paa orden og sædelighet.

I et kommunestyremøte som holdtes tidligere, nemlig 31 . januar samme aar, faldt videre endel udtalelser om forholde fra den tid, foranlediget ved ansøgning til Kongen fra de ved kgl. resol. af 17/4 1850 ansatte to nye landhandlere om at tilstedes adgang til brændevinssalg. I udtalelserne anføres, at brændevinsudskjænkning var (jfr. lov af 6/9 1845 om brændevinssalg og udskjænkning) aldeles ophævet paa Horten ved verftets forrige chefs kraftige foranstaltning, da samtlige 4 til brændevinsudskjænken berettigede frasagde sig denne ret. I nærmeste tid sporedes bedring. Men saa lærte de, som ønskede det, at hente fra Moss og Aasgaardstrand. Der oppstod ulovlig handel, først hemmelig fra skovens skjulesteder - (ved «brændevinsgauker», der lokkede ved at gale som gjøgen), siden i huse og paa veie ganske aabenlyst.  Kommunestyret fandt da, «at den fordærvelige, forargerlige, ulovlige handel med brændevin af stuesiddende og omvankende personer ikke efter omstændighederne paa anden hensigtsmæssig maade kan hemmes, end ved at rettighed til at udsælge brændevin tilstedes de nylig ansatte landhandlere .»

Under avsnittet : Trafik og rørelse, leser vi: Lystighed dreves og bevægelse var der, om

end ikke altid af saa hyggelig art, nede paa «Gamle-Horten» i firti-femti-aarene, naar den

del af den talrige arbeidsstyrke ved verftet, som rekrutteredes fra fjellbygdene og af svenske arbeidere, samlede sig om kvelden paa bakken -- den nuværende ekserservold – der strakte sig fra markententernes boliger til henimod Møringen. Der slog hallingen sine raske kast, og der vankede heller ikke sjelden alvorlige basketag og ordentlige «skaller» . I de daarlige oplyste veie indover til stedets Gentrale punkter var det på de tider ikke altid saa hyggelig at færdes alene i de mørke aftener.

Lensmannen i Borre skulle være de to politibetjentenes nærmeste foresatte den første tiden, men allerede på høsten 1850 ble det bestemt at politioppsynet ville bli mer hensiktsmessig og bedre organisert gjennom daglig ledelse av en politimester ved verftet. En konglig resolusjon av 10.9.1850 bestemte at auditøren ved marinen skulle stasjoneres ved Horten verft. Auditøren hadde spesiell plikt til å arbeide med den militære rettspleie. Han var juridisk utdannet og måtte avlegge prøve i både militær og sivil rett hos generalauditøren før han ble ansatt i stillingen.

Auditøren overtok, som vi har skrevet, fogdens tidligere politiforretninger og fungerte som politimester på stedte og i nærmeste omegn. Det nye politidistriktet fikk følgende grenser: Fra Falkensten gård langs kysten til Steinbrygga ved Borre kirke. Derfra i en rett linje til Borrevannets sydlige spiss og derfra langs land på østsiden av Borrevannet og fra den nordlige spissen av vannet til Falkensten gård.

Denne ordningen, hvor både militær og sivile oppgaver ble underlagt en og samme embetsmann var en ny og underlig konstruksjon. Det hadde ved et par tidligere anledninger vært midlertidige ordninger både i Christiania og Drøbak, men begge av kort varighet i en overgangsperiode. På Horten ble dette en fast oppgave av lang varighet.